+45 27122780 kontakt@lineromer.dk

OBS: Forløbet er udsolgt

Yoga har ikke blot en gavnlig effekt på fysikken, men i høj grad også en stor effekt på sindet og vores psykiske velvære. Det kan mange af os skrive under på, for du har sikkert prøvet at gå fra en yogaklasse i bedre humør og lettere om hjertet, uden helt at kunne forklare hvorfor. Og netop yogaens følelsesmæssige effekt, får du nu mulighed for at dykke ned i med dette mini-yogaforløb, hvor jeg vil introducere dig for hvordan du kan arbejde målrettet med dine følelser gennem yoga.

Over 3 tirsdage udforsker vi 3 kerneområder af vores følelsesliv, som mange af os oplever at mærke en ubalance i, nemlig vores selvværd, vores glæde eller humør og evnen til at finde ro og grounding uden angst. Hver mini-workshop varer 90 minutter, og er en skræddersyet klasse, der kombinerer læren om chakra med yoga.

Hvis du ikke ved hvad et chakra er, så bare rolig, disse klasser er for alle uanset hvor du er på din yoga-rejse, og jeg vil på hver klasse jordnært forklare dig, hvad et chakra er og hvorfor det giver mening at bevæge sig ud fra deres principper. Jeg har gennem utallige yogaklasser oplevet, hvilken oprigtig effekt det har, når vi sætter fokus på ikke bare det fysiske aspekt ved yogaen, men også de mere mentale områder, og jeg brænder for at give det videre til dig, så du også kan mærke forandringen.

Det kræver ingen tidligere yogaerfaring at deltage på forløbet, så du er hjerteligt velkommen uanset om du har praktiseret i mange år eller er helt ny til yoga, og der er plads til at du kan deltage præcis som du er.

DET FÅR DU
– 3 x 90 minutters unike yogaklasser målrettet til at skabe balance i hvert sit følelsesmæssige kerneområde
– 10% rabat på næste mini-forløb senere på året, hvis du har lyst til at deltage på det
– Rig mulighed for personlig kontakt og hjælp til din praksis
– The og snacks ad libitum

HVORNÅR
D. 12/3: Grounding og ro uden angst
D. 19/3: Glæde og nydelse
D. 26/3: Selvværd og power

Kl. 19.00-20.30.

PRIS
For hele forløbet: 499 kroner. OBS: Begrænset antal pladser. Du tilmelder dig ved at overføre beløbet til mig via mobilepay på 27 12 27 80. Når beløbet er overført er du tilmeldt. Pengene refunderes ikke medmindre forløbet aflyses. Er du forhindret een af gangene er du velkommen til at give pladsen til en du kender.

STED
Soul Fitness i København K, få minutters gang fra ved Nørreport station.

PRAKTISK
Kom gerne 10 minutter før klassen starter, så du har tid til at finde dig til rette i ro og mag. Jeg har stillet alt det frem, som du skal bruge, så du skal bare medbringe dig selv og tage imod. Der vil være the og lidt snacks når du ankommer.

Hvis du har spørgsmål må du endelig kontakte mig på kontakt@lineromer.dk eller på 27 12 27 80.