Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lineromer.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5917
UDSOLGT: Nyt yogaforløb: Ro og balance med hatha-yoga - Line Rømer
+45 27122780 kontakt@lineromer.dk

OBS: DETTE FORLØB ER UDSOLGT

Efter stor efterspørgsel afholder jeg nu nye yogaforløb. Det første forløb bliver et dybdegående og beroligende hatha-forløb.
Dette forløb er en unik mulighed for i 6 uger at gå i dybden med dig selv, dit sind og din krop, og for at lande i en oase af ro og omsorg. Det er et koncentreret og sammenhængende forløb, hvor vi gennem varmende og dybdegående stillinger kommer ned i gear, skaber plads i kroppen og finder ro. Forløbet er for dig, der ønsker et roligt afbræk fra din hverdag og at skabe kontakt til din krop.

Vi bevæger os i et roligt tempo så der er tid til at trække vejret i stillingerne, og mærke effekten i kroppen. Efter de 6 uger vil du gå herfra med værktøjer til at være til stede i nuet, også når du ikke står på yogamåtten, så roen følger dig ud i din hverdag. Hele forløbet foregår ud fra den dybeste respekt fra den du er, din krop og dine behov, og alle kan være med. Jeg vil gøre mit ypperste for at skabe et kærligt rum og en afslappende atmosfære, hvor du ikke skal præstere, men bare være til stedet og nyde.

HVAD BESTÅR KLASSERNE AF

Hver klasse begynder med at at du lander roligt på din måtte mens jeg introducerer dagens tema. Gennem mindfulness og åndedrætøvelser kommer du ned i gear, inden vi begynder at bevæge os. Forløbet tager afsæt i hatha-yogaen, hvilket fra min hånd betyder et roligt tempo, hvor der er tid til at trække vejret og mærke stillingerne, og hvor vi både bevæger os gennem stående og liggende/siddende stillinger. Stillingerne vil skabe mere plads i din krop, de vil styrke kroppen, forbedre din balance samt øge din smidighed. Undervejs vil du muligvis få sved på panden, men niveauet vil altid være tilpasset til dine behov, med masser af alternativer og modifikationer undervejs, så din krop kan være med.

Klasserne afsluttes på blideste vis med en nærende og beroligende afspænding, understøttet af musik og let massage, så du kan gå ud fra klassen fyldt op af velvære og ro.

Hver klasse vil være forskellig, så vi hen over de 6 uger har fokus på nye områder i kroppen, men der vil være en rød tråd og en tydelig sammenhæng gennem hele forløbet.

Mit håb er at hjælpe dig med at få den dejligste mest nærende start på 2020, og at give dig et frirum, hvor der er plads til at være hele dig, med alle de følelser, der måtte dukke op. Der er ingen forventninger til din yoga-kunnen, du kan deltage uanset om det er din allerførste yogaklasse eller du har praktiseret i mange år. Forløbet er for dig, der vil give dig selv og din krop en gave af nærvær og energi.

PRIS OG PRAKTIK

Hver klasse varer ca. 75 minutter og vil finde sted i de smukkeste lokaler hos BaggårdsRo på Østerbro i København. Der er alt det udstyr til rådighed, som du får brug for, så det eneste du skal gøre er at dukke op i behageligt tøj og tage imod.

Hele forløbet koster 899 kroner. Pengene refunderes ikke medmindre forløbet aflyses. Hvis der er dage, hvor du ikke har mulighed for at deltage, er du meget velkommen til at give din plads til en ven eller bekendt. Du er tilmeldt så snart beløbet er overført.

Da jeg ønsker, at der skal være plads til at vi har en god og personlig kontakt, har jeg begrænset antallet af pladser til kun 10 personer.

HVOR OG HVORNÅR

Forløbet starter mandag d. 6. januar kl. 17.15-18.30. Den sidste gang er mandag d. 10. februar. Det hele foregår hos BaggårdsRo, Dag Hammarskjölds Allé 42A, 2100 København

TILMELDING

Du sikrer dig en plads ved at overføre 899 kroner med mobilepay til 27 12 27 80 (Line Rømer).

Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til mig på kontakt@lineromer.dk.

Jeg håber, vi ses!