+45 27122780 kontakt@lineromer.dk

Jeg har i et stykke tid været optaget af tarmen.

Sexet, I know, men har I læst “Tarme med Charme”? Utrolig fascinerende (og sjov) bog. Jeg blev så opslugt af den, at hver gang min kæreste og jeg nu er ude og købe ind, og vi står foran køleskabet med yoghurt, så synger vi i kor med helt lyse stemmer “BI-FI-DUUS”.

Kæmpe tabere i Netto.

Men hvorom alting er, så peger den seneste forskning på, at vores tarme har stor indflydelse på hvordan vi har det, både fysisk men i særdeleshed også mentalt. Det synes jeg er rigtig interessant, for hvis jeg kan vedligeholde en god psyke ved at spise mad, jeg godt kan lide, så er det win win.

Og her kommet probiotika ind i billedet, det er nemlig din mave og dine tarmes nye ven.

Den britiske ordbog definerer probiotika således:

  1. a harmless bacterium that helps to protect the body from harmful bacteria
  2. a substance that encourages the growth of natural healthy bacteria in the gut

Og probiotika findes netop i fermenteret kål, altså surkål.

Fermenteret mad er rigtig godt for tarmkulturen, og især hvis du er veganer, er det en oplagt måde, at få de gode bakterier ned i maven uden at indtage animalske produkter.

Selvom fermentering lyder lidt fancy smancy, så er det virkelig nemt. Så her følger en opskrift på fermenteret kål.

 

Du skal bruge:

Spidskål
Rødkål (du kan også nøjes med bare én type kål)
Salt
Et glas med skruelåg eller et patentglas. De skal skoldes med kogende vand inden brug.

 

Fremgangsmåde:

Snit kålen så fint eller groft, som du foretrækker.

Vej derefter den snittede kål. Du skal bruge 2% salt i forhold til kålens vægt. Du dividerer bare det snittede kåls vægt med 50, så ved du, hvor mange gram salt, der skal i. Så jeg havde for eksempel 800 g. kål. 800 divideret med 50 = 16 gram salt. Saltbalancen er vigtig for at du får en velsmagende surkål.

Vend kål og salt i en stor skål og begynd nu at knuse kålen med hænderne. Hurtigt begynder kålen af afgive væske, og det er netop det, du gerne vil have. Knus kålen i ca. 5 minutter.

Begynd nu at pakke kålen ned i et glas. Læg et par håndfulde kål ned i glasset og brug så alle dine muller til at masse kålen tæt sammen. Jo mere du kan mase det sammen desto bedre, for luftbobler i glasset kan få kålen til at rådne.

Når du har fyldt al kålen på glas hælder du den resterende væde over kålen, men kun lige nok til at kålen er dækket med væske. Det er rigtig vigtigt, for ellers risikerer du igen at kålen rådner. Har du ikke nok væde kan du hælde en lille smule vand i, men endelig ikke for meget, for så forstyrrer du saltbalancen. I den ideele verden finder du noget tungt, der kan veje kålen ned. Du kan for eksempel bare tage en sten (som du selvfølgelig har skoldet), og lægge oven på kålen, eller et mindre patentglas. Det gjorde jeg dog ikke, og der var ingen problemer.

Sæt låg på og lad nu kålen stå på køkkenbordet i 4-7 dage. Let gerne på låget en enkelt gang eller to for at lette trykket fra gæringen. Et voila; surkål. Efter de 7 dage sætter du glasset i køleskabet, og så kan det faktisk holde sig i et par måneder. Ønsker du en mere sur surkål, lader du den bare stå endnu længere på køkkenbordet.

Brug surkålen i salater, buddha bowls, på en hotdog eller noget helt fjerde. Du kan selvfølgelig også eksperimentere med at fermentere alle mulige andre grøntsager. Mit næste projekt er at lave kimchi.